Hotel Diskobay

Om Hotel Diskobay

Velkommen til Hotel Diskobay – dit hjem i Qasigiannguit. Her får du en afslappet og indbydende base midt i Grønlands storslåede natur. Vi har 14 værelser, hvoraf nogle er små og charmerende med store skråvinduer. Det er ikke luksus, men det er et hotel med en varm og hjemlig atmosfære.

Hotel Diskobay

Hele byens hotel – året rundt

Hotel Diskobay
Hotel Diskobay

Hotel Diskobay ejes af Topas Group og holder åbent hele året. Vi er ikke kun for turister, men fungerer også som byens samlingspunkt.

Om sommeren er hotellet bemandet med et dedikeret team, mens vinteren byder på fleksible løsninger – bliver du strandet på grund af vejret, hjælper en lokal ansat dig på plads, og du kan selv tilberede mad i køkkenet.

Hotel Diskobay
Baggage på havn

Hotel Diskobay

Nem ankomst og god service

Baggage på havn

Vi tilbyder afhentning af bagage ved havnen. Kontakt os et par dage før ankomst og giv besked om værelser, allergier og ankomsttid, så sørger vi for resten. Når du nærmer dig med båden, ringer du blot, så står vi klar. Det tager cirka 10 minutter at gå fra anløbsbroen til hotellet.

Har du været ude på eventyr og kommer hjem med våde støvler eller tøj, kan det tørres i fyrrummet i kælderen – en praktisk detalje, der gør opholdet mere komfortabelt.

Hotel Diskobay

Byens eneste restaurant

Middag på terrassen

Vores restaurant er det eneste spisested i Qasigiannguit. Her serverer vi én hovedret til alle, tilberedt med lokale råvarer som rensdyr, moskus eller fisk.

Har du særlige ønsker eller allergier, tilpasser vi naturligvis menuen, hvis vi får besked i god tid. Der er altid også en forret og dessert – ligeledes med fokus på lokale ingredienser.

Morgenmad serveres fra kl. 8:00-10:00, og vi er fleksible, hvis du har brug for at spise tidligere.

Restaurant Hotel Diskobay
Fugl i kaffekop

Hotel Diskobay

Hygge, kaffe og udsigt

I lobbyen kan du altid få gratis kaffe og te, og der er en samling bøger om Grønland. Her finder du også den bedste internetdækning.

Fra terrassen og restaurantens vinduer har du en fantastisk udsigt til Diskobugten, hvor du ofte kan spotte pukkelhvaler og finhvaler.

Ser du en hval, er du velkommen til at ringe med hvalklokken på terrassen, så alle kan dele oplevelsen.

Hotel Diskobay

Oplevelser lige udenfor døren

Der er gode muligheder for at fange torsk tæt på hotellet – spørg vores lokale guide, måske kan du komme med på fisketur og få dagens fangst tilberedt af kokken næste dag.

Der tilbydes også hvalsafari, moskussejlads og andre forskellige bådture med båden “Palleq”, hvor der maksimalt er tre gæster med ombord.

Du kan også tage på vandretur til Paradisbugten og opleve den storslåede natur, eller tage på byrundtur i den skønne grønlandske bygd og mærke det lokale liv.